Kapacitetsstyring
Optimering ved en enkelt knap faktor
Alle virksomheder vil gerne undgå en flaskehals i produktionen, som er en del af produktionen, hvor der er lille kapacitet og produkterne i processen kommer til at vente. Det kan f.eks. være, at virksomheden producerer flere produkter på den samme maskine med begrænset kapacitet. Hvis alle produkterne skal gennem den samme maskine, vil der være ventetid ved en proces, der udgør en flaskehals i produktionen. Ventetiden er spild af penge, og virksomheder kan vælge at optimere anvendelsen af kapacitetsressourcer og variable ressourcer.
Eksempel
Virksomheden KEMKA A/S fremstiller bl.a. fire forskellige kemikalier, hvilket er BIO, CIM, DAO og ELO. Afsætningen foregår på eksportmarkedet i stærk konkurrence med en række andre udenlandske virksomheder. KEMKA A/S kan på grund af konkurrencesituationen ikke føre prispolitik, og derfor er deres salgspris fast og er fastsat efter markedsprisen. Derpå virksomheden kan vælge at afsætte mere eller mindre inden for den maksimale afsætning, selvom prisen er fast.
Figur 1: KEMKA A/S - Specifikationer
I den overstående tabel er der opstillet en tabel over visse specifikationer, der vil være nødvendige ved at optimere sin knappe ressource.
Figur 2: KEMKA A/S: Beregning af differensbidrag pr. time for år 5
Figur 2 viser, at dækningsbidraget pr. ton er positivt for alle fire produkter, hvilket betyder, at hvis KEMKA A/S har rigelige ressourcer, og det vil være lønsomt at producere og sælge mest mulige af alle fire produkter. Dækningsbidraget pr. ton beregnes på denne måde:
Salgspris - Variable enhedsomkostninger = Dækningsbidrag pr. ton.
Eksempel:
DB pr. ton. for BIO: kr. 240 - kr. 120 = kr. 120
Derefter kan vi beregne dækningsbidraget i alt ved hjælp af denne formel:
Dækningsbidrag i alt = Dækningsbidrag pr. ton · Maksimal afsætning
Eksempel:
DB i alt for BIO: kr. 120 · stk. 4.000 = kr. 480.000
Derefter skal maskintiden beregnes ud. De fire produkter fremstilles på det samme produktionsanlæg, og produktionstiden på anlægget er begrænset til 3.000 maskintimer.
De fire produkters tidsforbrug på dette produktionsanlæg:
-
1 ton BIO: 18 minutter
-
1 ton CIM: 24 minutter
-
1 ton DAO: 12 minutter
-
1 ton ELO: 30 minutter
Hvis virksomheden skal producere den mængde, der blev brugt til at beregne dækningsbidraget i alt, vil beregninger for antal maskintimer se således ud:
Maskintiden er i alt på 4.400 for alle de fire produkter, men maskinens kapacitet er på 3.000 maskintimer i år 5. Dette betyder, at virksomheden ikke er i stand til at producere alle de lønsomme aktiviteter. Virksomheden har 3.000 maskintimer til rådighed, der skal anvendes til de aktiviteter med det største dækningsbidrag i forhold til timeforbruget.
Differensbidrag pr. knap faktor (DIFB) beregnes på følgende måde:
DIFB er et godt redskab til, når man skal arbejde med en knap ressource. Man kan ved hjælp af dette prioritere lønsomheden af de forskellige aktiviteter efter størrelsen af DIFB.
Eksempel:
Figur 2: KEMKA A/S: Beregning af differensbidrag pr. time for år 5
Efter beregningen af differensbidraget er kapacitetsanvendelsen prioriteret efter størrelsen af differensbidraget pr. time. Når en virksomhed kan afsætte mere eller mindre af et produkt til at fast salgspris, er produktets differensbidrag pr. knap faktor konstant. Dette betyder eksempelvis for produktet BIO er differensbidraget pr. time konstant på kr. 400 i intervallet fra 0 til 4.000 ton.
Figur 3: KEMKA A/S: Prioriteringsskema
I prioriteringsskemaet prioriteres de fire produkter. Der bliver kun produceret 600 timer af BIO, da produktionsanlæggets kapacitet er på 3.000 timer. Beregningen for antal timer for BIO: 3.000 - 2.400 = 600 timer. ELO fremstilles ikke, fordi ELO har sidste prioritet efter BIO, og ELO har det laveste differensbidrag pr. time på kr. 200.
Figur 4: KEMKA A/S: Prioritering af produkter efter DIFB pr. time
Figur 5: KEMKA A/S: Afsætningsplan for år 5
Denne afsætningsplan vil være den optimale afsætningsplan for KEMKA A/S med en begrænsning i kapaciteten på 3.000 timer. Virksomheden skal producere produkterne BIO, CIM og DAO. I dette eksempel var KEMKA A/S’s knappe ressource antallet af maskintimer. Virksomheder kan i andre tilfælde have andre ressourcer, hvor den knappe ressource kan være arbejdstimer inden for et bestemt arbejdsområde, antallet af kvadratmeter salgsareal eller mængden af råvarer, der vil sætte en begrænsning for aktivitetens omfang.
